
Hjertets kald
20. marts 2026
”At følge sit kald” betyder at lytte indad. At slippe hovedet, og lade sig falde ned i hjertet. Mærke sit hjerte og lade det guide en. Jeg har lært, at når jeg mærker et kald, så er det, fordi der er nogen, som kalder. Nogen har behov for det, som jeg kan. Det blev startskuddet til, at jeg valgte at udgive min første bog, og at vi skabte Kindberg Publishing House. Jeg mærkede en sag, der var meget større end mig, og dog så anede jeg ikke, hvordan vi på nogen måde skulle overkomme det, der blev forventet.
Alligevel gik vi i gang og tog et skridt ad gangen. Nu, 6 måneder senere, er vi blevet så meget rigere på erfaring. Vi har lært meget om at udgive bøger og om forlagsbranchen allerede, og vi har mødt vores egne begrænsninger af flere omgange. Vores ambition har lige fra starten været at skabe en bæredygtig forretning, derfor har vi været optaget af at mærke efter, hvad der giver mening – også på den lange bane. Vi ønsker at skabe værdi, ikke kun for os selv, men for forfattere, læsere og alle vores fantastiske samarbejdspartnere.
Nu har vi så udgivet 3 bøger, og har 2 bøger mere på vej i trykken. Vi har fået lavet en webshop og lavet online og fysiske events. Vi troede, at vi var på vej – og alligevel må vi erkende, at vi ikke aner, hvilken vej det er. Vi kan bare se, at vi har begrænsninger, som udfordrer os samtidig med, at vi mærker en kæmpe efterspørgsel efter det, hvad vi gerne vil hjælpe med. Vi mærker glæden ved at skabe noget værdifuldt sammen med andre – noget, som ingen af os, kunne have skabt alene.
Samtidig fornemmer vi, at vi er nødt til at justere kursen, men vi ved endnu ikke helt, hvilken vej det skal være. Vi kan ikke regne det ud, og når vi forsøger, kommer vi ubevidst til at blive vores egen begrænsning. Det, vi er ved at skabe, findes nemlig ikke i forvejen – så vi er nødt til at lade os guide af det større.
Vi har valgt kolibrien til vores logo, fordi den ”gør det umulige muligt med lethed gennem vibrationen i hjertet.” Den forbinder tid, sted, mennesker og verdener og efterlader de fineste guldtråde af kærlighed, som smelter alting sammen til et. Den symboliserer en episk rejse og hjælper med at finde vores hjertes kald – og så minder den os om balance og gensidig udveksling. Den overkommer det umulige, og når den kan – så kan vi også!
Så vi forsøger i denne tid at tage os tid til at tage bestik af vinden. Mærker ind i vores sansning og lytte til hjertets stille hvisken, mens vi bevarer tilliden til, at vejen vil vise sig for os i takt med, at vi går med åbent hjerte.







