community

Vi har brug for hinanden

Livet er bevægelse, og vi er konstant i bevægelse. Vi tror på, at der er en tid til alting, og bruger vores sanser til at mærke og respondere på, hvad sæsonen, tiden, menneskene og situationen kalder på.

Vi inddrager naturens elementer i vores arbejde: Ilden som lyser op, sætter retning og skaber handlekraft. Næring gennem vand, der tilfører kreativitet og jord, der giver ro og stabilitet. Udvikling og fremskridt med lethed gennem vinden, der skaber bevægelse. Vi har brug for alle elementer for at kunne vokse og udfolde liv.

community

Samarbejde i balance med naturens cyklus

Vi inddrager det cykliske i vores måde at arbejde på, indretter vores liv og vores indsats på en dyb forståelse af, at alle årstider og livsalder har deres særlige funktion, som er afgørende for, at helheden fungerer.

Vi elsker fantasi og magi, sætter kreativiteten fri og inddrager naturen som læremester og som læringsrum, så vi kan sammen kan finde enkle løsninger på komplekse problemstillinger. Vi tror på det naturlige og arbejder både fysisk samt energetisk – altid i tæt samspil med intuitionen og naturen. Vi bruger hjertets visdom og intelligens til at gøre det umulige muligt med lethed.

Vi udvælger nøje vores samarbejdspartnere, fordi vi ønsker at være en ren kærlighedskanal. Vi er optaget af måden vi er i verden på. Måden vi samarbejder på og spiller hinanden gode, hvor hver især bidrager med sine gaver, og vi sammen får skabt noget, som ingen af os kunne alene. At vi med bevidsthed og balance får skabt udgivelser, der tilgodeser helheden.

community

Fællesskabets øjne ser helheden

Alt afhænger af, hvad øjet ser. Vi tror på ”både og”. Der er altid flere perspektiver, og livet bliver rigere af at blive delt. Hver enkelt ved vi ikke meget, men sammen ved vi mere. Vi spejler hinanden, og møder dem, som vi har brug for at møde, når vi er klar til det. Vi har tillid til, at vi er elsket, støttet og båret. Vi mærker dagligt, at vi er lige, hvor vi skal være, alting er lige som det skal være, og der sker det, som skal ske, når tiden er inde.

Vi ønsker, at vi hver især kan være, leve og bruge vores evner fra det sted med lethed, frihed og kærlighed, så vi beriger vores omgivelser med sandhed, kreativitet og skønhed indefra – og forstår, at vi alle er et.

Der findes ikke dit og mit, der er kun vores.
Der er ikke mennesker og natur.
Vi er et.
Vi er hinandens verden.