Kunsten at fejle

”Kunsten at fejle” er nærmest en form for kunst. I det meste af vores opvækst lærer vi, at det er forkert at fejle, så hvis vi laver fejl, er det instinktivt noget, vi har lyst til at skjule, så andre ikke opdager det. Eller når vores børn eller andre, vi holder meget af, er ved at ”begå” en fejl, vil vi så gerne komme dem til undsætning.

Men hvad nu, hvis livet handler om at fejle? At fejl faktisk er en essentiel måde at høste erfaringer på og hjælper os med at vokse og blive klogere. At vi burde hylde og dele vores fejl, fordi vi dermed også tillader andre at fejle.

Det er menneskeligt at fejle, ofte kan vi grine med andre, når vi hører om eller ser deres fejl. Det er afvæbnende og minder os om, at vi alle ”blot” er mennesker, som begår fejl.

Alligevel er det så svært at blive ven med sine egne fejl. Det har jeg erfaret, når jeg nu er startet op på denne rejse som iværksætter. Jeg begår hele tiden fejl, ting som jeg lærer af og er med til at gøre mig klogere. Hvad er smart, hvad kunne blive bedre?

Fremfor at slå mig selv i hovedet, når jeg opdager, at jeg har lavet en fejl, så øver jeg mig på at hylde mine fejl.

Som eksempelvis de grammatiske fejl, som jeg løbende opdager i min første bog, Et eventyr starter. Eller fejlen i datoen på vores nyhedsmail, som vi sendte ud i sidste uge. Jeg er ikke i mål endnu, men øver mig stadig i at sige ”pyt”, når det sker, og så ved jeg, at jeg kommer til at gøre en ekstra indsats for, at det ikke sker igen.

På den måde forsøger vi at være på en opadgående spiral, hvor vi med et kærligt nærvær og bevidsthed løfter os, fremfor at slå os selv i hovedet. Og derfor fik vi lyst til at kaldet det ”kunsten at fejle”, fordi det kræver meget træning at kunne se det som en form for kunst.

🙏🏻 Foto af Camilla Hey, heyland.dk