Et Eventyr Starter

Mit livs eventyr I

288,00 kr.

Første del af en heltinderejse levet i virkeligheden

Hvad sker der, når vi følger et kald, vi ikke kan forklare?

Da en længsel efter naturen begynder at kalde, bliver det starten på en opdagelsesrejse, der fører dybere ind i både den ydre og indre natur. En rejse, hvor hverdag og magi langsomt væver sig sammen, og hvor grænsen mellem det mulige og umulige bliver mindre tydelig.

Et eventyr starter er en samling poetiske og eventyrlige fortællinger om naturens spejlinger, livets magi og modet til at følge det, der kalder.

Hver fortælling står for sig selv og kan læses i den rækkefølge, der kalder på dig. Måske læser du én fortælling og lægger bogen fra dig igen. Måske vender du tilbage senere og opdager noget nyt. For fortællingerne åbner ofte forskellige døre, alt efter hvor vi står i livet.

Til dig, der længes efter mere forbundethed, mere undren og en dybere kontakt med naturen – både den omkring dig og den, der lever i dig.

Yderligere information

Vægt 0,438 kg
Sider

208

Format

14,5 x 21,0 cm højformat

Omslag

Stofhelbind

Udgivelse

Oktober 2025

ISBN

978-87-85440-00-6

Vægt

438 gram

Inge Kindberg

Om forfatteren

Inge er fortæller, naturterapeut og medstifter af House of Becoming.

Efter mange år som leder, direktør og bestyrelsesmedlem valgte hun at følge et indre kald, som førte hende fra mødelokalerne og ud i naturen. Her begyndte en ny rejse – ikke væk fra det, hun kom fra, men dybere ind i det, der gav mening.

Gennem intuitive og poetiske fortællinger udforsker hun forbindelsen mellem menneske og natur, det synlige og usynlige, arbejdsliv og livsformål. Hendes bøger er skrevet som små selvstændige fortællinger, der kan læses i den rækkefølge, der kalder, og som ofte åbner nye lag, når man vender tilbage til dem.

Indtil videre har rejsen ført til bøgerne Et eventyr starter og Vær kraften – de første dele af en moderne heltinderejse levet i virkeligheden. Derudover arbejder hun på en personlig fortælling om de erfaringer og erkendelser, som har formet hendes egen vej.

Inge er optaget af fortællingernes evne til at skabe forbindelse – til os selv, til hinanden og til den større fortælling, vi er en del af. Med sit arbejde ønsker hun at skabe rum for nærvær, refleksion og en dybere forbindelse til naturen, livet og det, der kalder.

Anmeldelser

  1. Camilla

    En bog der bringer smil på læben. Kærlige og inspirerende historier, der lander lige dér, hvor man har brug for lidt håb, refleksion og optimisme. Fortællingerne minder os om vores forbindelse til naturen, og hvordan den kan åbne for ro, nærvær og små øjeblikke af magi i hverdagen.

    Vi har den liggende på spisebordet og læser et afsnit op i ny og næ – særligt hyggeligt her i den mørke tid. Det er blevet et lille samlingspunkt i familien. En bog der er dejlig at læse højt, og hvor de mange historier vækker både smil, minder og kærlig eftertanke. En inspirerende hyggebog, der på sin egen stille måde minder os om at genopdage den natur, vi er en del af.

  2. Tina

    I denne smukke bog bliver forfatteren kaldt på sin heltens rejse og samler sit guld op undervejs. Hun tillader at vi andre kommer med på rejsen og oplever det indre univers som åbner sig for hende undervejs.
    I heltens rejse er det altid Holdfast – arketypen og tyran monsteret, som gør at vi ikke slipper. Og den er en essentiel del i livets rejse.
    Visdommen i at slippe ens ego og genfinde sit højere selv, er bevægende beskrevet i denne bog.

  3. Celestine

    Mit Livs Eventyr af Inge Kindberg er en samling enestående fortællinger, der tager dig med på forfatterindens rejse og møde med livet gennem naturen som et magisk eventyr. Hver fortælling kan stå for sig selv og læses som en fin inspiration til en stille stund eller læses som en sammenhængende rejse.

    Bogen er en kvindes spirituelle udviklingsrejse i mødet med naturen og dyrene fortalt som en poetisk og symbolsk fortælling. Som læser inviterer bogen dig til at stoppe op og lytte med hjertet. Og jeg oplever som læser både at følge forfatterindens indre rejse og at jeg bliver spejlet i min egen indre proces.

    Sproget i bogen er umiddelbart og nærværende og jeg mærker at der opstår en naturlig ro og refleksion i sin smukke simpelhed – i en verden der til tider larmer. Tak for en varm og hjerteåbnende bog.

  4. Eva

    Naturens kraft! Eventyret! Den indre rejse! Kaldet! Så smukt skrevet!
    “Ensomhed handler om at man er blevet væk fra sig selv”
    I et enkelt, smukt sprog fortælles her så let om det svære, og det ensomme, om vores længsel og drømme.
    Vores forbundethed med naturens kræfter. Den indre rejse. Kaldet!
    TAK for de vise ord! For fortællingens- og eventyrets kraft!
    “Tak farmor, Det fik jeg aldrig sagt inden du sov ind. Tak for alt, du har givet og været for mig” – “farmor smiler, mens stolen gynger”.
    Som forfatteren Ocean Vyong siger i “Glædens Kejser”, kan litteraturen også hele.
    Det går som en rød tråd gennem hele bogen.
    Jeg havde brug for at læse langsomt, langsomt. Med glæde!

  5. Marianne

    Tak for denne skønne bog! Som læser bliver man taget med på en rejse, hvor både natur og forfatter får en stemme i en finurlig sammensmeltning af indre og ydre landskaber. Bogen er levende og dragende skrevet, og nutiden og fortiden smelter sammen i de mange fine fortællinger, som giver en klar fornemmelse af mod, visdom, ømhed og kærlighed til naturen – og jeg sidder tilbage både dybt rørt og med et smil på læben.

Tilføj en anmeldelse af varen