Fortællinger

Hos os begynder det med fortællingen. Nogle finder form som bog, e-bog eller lydbog – og nogle får med tiden lov til at leve videre på helt andre måder. Her kan du møde de fortællinger, der har fundet et hjem hos Kindberg Publishing House, og vælge den form, du ønsker at møde dem i.

ikke et traditionelt forlag

Direkte fra os til dig

Når du køber en fortælling hos os, køber du den direkte fra det hjem, der har været med til at bringe den ud i verden.

Vi sælger og distribuerer vores udgivelser gennem vores egen platform frem for traditionelle boghandlere og store onlineplatforme. Det er et bevidst valg, der skaber en kortere vej mellem fortælleren, os og dig – og et mere bæredygtigt økonomisk grundlag omkring fortællingens videre liv.

Fortællingerne kan også lånes på biblioteket.

fællesskabet

Vi har brug for hinanden

Vi tror på, at noget vigtigt opstår, når mennesker mødes omkring fortællinger, spørgsmål og forskellige perspektiver. At ingen af os ser helheden alene.

Relationen er kernen i alt, vi gør.