Inge Kindberg

invitation

💫 Livet er magisk

En aften med fortællinger, historiemedicin og plads til bare at være

Hvad sker der, når vi sætter os sammen – ikke for at lære noget, præstere noget eller nå frem til et bestemt svar – men bare for at lytte?

For nylig åbnede jeg for første gang rummet Livet er magisk i Aarhus. Vi begyndte med at lande sammen. Hver lagde sin stemme ind i fællesskabet og fortalte kort, hvad der havde bragt dem der. Og så lod vi fortællingerne tage over.

Jeg læste højt fra mine bøger Et eventyr starter og Vær kraften. Nogle fortællinger havde jeg valgt på forhånd. Andre fandt vej undervejs. Der var ikke noget, der skulle forstås. Ingen spørgsmål, der skulle besvares. Ingen øvelser, der skulle løses. Bare fortællingerne – og det, de hver især satte i bevægelse.

En af deltagerne beskrev bagefter oplevelsen sådan:

“Dine fortællinger er livsvisdom formuleret som et eventyr, der skaber flere eventyr i mit indre. Der er en begyndelse, der er ingen slutning, den former den, der lytter.”

Det kom til at minde mig om, hvorfor jeg bruger ordet historiemedicin. For historiemedicin er måske ikke fortællingen i sig selv. Det er det, der begynder at leve i mennesket, når fortællingen møder det.

Den 22. oktober åbner jeg rummet igen. Denne gang i København.

Aftenen
Vi begynder med en stille landing og et kort check-in, hvor du kan lægge din stemme ind i fællesskabet. Derefter inviterer jeg dig til bare at modtage. Du kan sidde eller lægge dig godt til rette, lukke øjnene, hvis du har lyst, og lade fortællingerne komme til dig. Jeg læser intuitivt udvalgte fortællinger højt, og undervejs giver vi plads til stilheden og efterklangen. Til sidst åbner vi rummet igen. Har du lyst, kan du dele noget af det, aftenen har vækket i dig. Du behøver ikke.

Du skal ikke forberede noget. Du skal ikke præstere noget. Du må bare komme.

Tilmelding

Deltagelse koster 188 kr. og du booker en plads ved klikke på knappen nedenfor.

Praktisk

Dato: Tirsdag den 22. oktober kl. 17.00-19.00
Lokation: Yojo, Teglgårdsstræde
Pris: 188 kr.
Deltagere: Maks. 10–15 deltagere

Jeg ved ikke på forhånd, hvilke fortællinger der finder vej ind i rummet den aften. Måske er det også en del af magien.✨

Kom, som du er. Resten sørger vi for sammen.

Vi glæder os til at byde dig indenfor 💫