800.000 Kanariefugle

Antallet af mennesker, der lider af mentale sundhedsproblemer, er steget voldsomt. Hvis vi kun så på tallene, ville vi beskrive det som en pandemi, men det gør vi ikke. Vi insisterer på at betragte mentale lidelser som et individuelt problem. Men hverken psykologien eller psykiatrien synes at tilbyde en forståelse, der kan rumme problemernes stadig mere overvældende udbredelse og omfang. Stadig færre af os ser os selv repræsenteret af etiketten “normal”. Enhver, hvis nervesystem reagerer på presset og udfordringerne fra en stadig accelererende kultur, vil højst sandsynligt blive diagnosticeret, medicineret og/eller på andre måder udstødt – i stedet for at få sine behov opfyldt.

Hvad nu hvis alle vores ideer om at “overvinde vores svagheder” og se mentale variationer som symptomer på kemiske mangler i virkeligheden er bygget på helt forkerte opfattelser af, hvad det vil sige at være menneske?

Hvad hvis vi havde en psykologi, der i højere grad anerkendte og forstod kroppen, sindet og sjælen som vævet sammen med det komplekse mycelium af liv, som vi deler planeten med?

Det, Sanne Bjerg foreslår, er, at vi begynder at forstå os selv som mentale økosystemer. Se at vi ligesom alle andre økosystemer er afhængige af at disse grundlæggende behov bliver opfyldt: forbundethed, balance, diversitet og selvorganisering.

Hvis vi går ud fra dette, bliver det muligt at få øje på hvordan den mentale krise – ligesom de andre økologiske kriser – reelt er et resultat af den allestedsnærværende mangel på omsorg og respekt for disse behov. At  symptomer som udbrændthed, angst, ensomhed osv. er resultatet af en livsform, der ikke er bæredygtig. Populært sagt, at alle der kæmper med psykiske problemer i virkeligheden er som kanariefugle i kulminen, der viser os, at noget er helt galt.

Bogen gør det klart  hvordan vækstkulturen er blevet en maskine, der ud over at true livet på planeten også forårsager alvorlig skade på de mentale økosystemer :

• Et arbejdsmarked, der har hacket vores motivationssystem og vores nervesystem;
• En forbrugskultur, der har hacket vores behov;
• En markedsføringsindustri, der har hacket vores følelsesliv;
• En tech-industri, der har hacket vores neurobiologi med subtile “weapons of mass distraction”;
• Og en medicinalindustri, der har hacket sig ind på vores behov for at lindre følgerne af mental overophedning.

Hvis vi skærer ind til kernen af markedsøkonomien og vækstkulturen, ser det ud til, at psykologisk ubalance reelt er blevet en afgørende faktor for, at maskinen kan køre, hvilket skaber en katastrofal ond cirkel. Selv om vi fastholder illusionen om, at forbrugersamfundets succeskriterium er at opfylde vores behov, er forbrugerismen i realiteten baseret på sin egen unikke evne til konstant at skuffe os.  Jo mere sulten sjælen er, jo bedre er det for markedet.

Derfor er denne bog en stærk opfordring til at starte et omfattende oprør fra sjælen.